DOWNLOAD
Tilmeld dig for at downloade følgende dokumenter.
FÅ FLERE DOKUMENTER OG DOWNLOADS: Tilmeld dig i kundesektionen!

TGW moderniserer ERCO's logistikcenter

24/02/2011

Lysfabrikken ERCO sætter sin lid til eftermonteringseksperten TGW i moderniseringen af selskabets logistikcenter i Lüdenscheid i Tyskland. Automatlageret, som i sin tid blev installeret af TGW, har været i brug i 13 år og skal nu have en opstramning for at leve op til fremtidens krav.

ERCO GmbH i Lüdenscheid er en førende leverandør i belysningsbranchen. Siden 1998 har det tyske selskab anvendt et automatisk bakkelager, som i sin tid blev implementeret af TGW. Lageret, der omfatter 8 lagergange, drives i toholdsskift og forsyner ERCO's produktion på anlægget i Lüdenscheid med småvarer. For at sikre at automatlageret fortsat vil være funktionsdygtigt og have den fornødne kapacitet de næste 10 år, har ERCO tegnet kontrakt med TGW Systems Integration GmbH om en omfattende modernisering af det eksisterende anlæg.

Eftermonteringsarbejdet på ERCO's logistikcenter omfatter en komplet eftermontering af det elektriske og mekaniske udstyr til de 8 TGW Mustang-miniload-kraner i bakkelageret samt modernisering af de 2 sorteringslagersystemer og det komplekse transportsystem, der forbinder dem. "Vi gennemfører moderniseringsarbejdet i to hovedetaper, idet vi udnytter et tidsvindue, hvor ERCO bruger anlægget meget lidt for at sikre en uforstyrret drift af lageret," forklarer Werner Weißböck, der er eftermonteringsspecialist i TGW's salgsteam. "Derudover installerer vi et ESX-serversystem med særligt høj oppetid for at sikre, at serverne er maksimalt til rådighed igennem de næste par år."